Bestyrelsen for "THE RED SCOTTISH"
Formand: Sebastian Rasmussen begin_of_the_skype_highlighting end_of_the_skype_highlighting
Næstformand: Markus Jepsen
Kasserer: Jan Rasmussen
Medlem/Capo: -
Medlem: Søren Oxholm begin_of_the_skype_highlighting end_of_the_skype_highlighting
Suppleanter: Christopher Larsen og Danni Jakobsen
Revisor: Hans-Gunna Jepsen
For at kontakte foreningen kan du bruge formularen på siden tilmelding eller skrive en mail til
theredscottish@forum.dk
Ønsker du at støtte foreningen økonomisk er du velkommen til at give et bidrag på foreningens konto: 9739 0002387913
Historien bag "THE RED SCOTTISH"
Vejen SF´s Fanklub "The Red Scottish" har eksisteret i flere omgange. Den sidste forgænger til den nuværende, startede i år 2004. Men den gik desværre i opløsning i slutningen af 2007. Vi er nu en gruppe af fans som har startet en forening op, som går under samme navn som de tidligere fanklubber.
Den nye fanklub blev i det små startet op i efteråret 2008, med en stiftende generalforsamling den 3.4.2009 som egentligt grundlag for fanklubben.
Vi forsøger at blive så mange som muligt der vil støtte op om at få Vejen SF tilbage i de bedste rækker i Danmark. Vi håber at få samlet midler til at kunne starte et salg af merchandise.
Er der nogen der har noget materiale fra den tidligere fanklub, er de meget velkomne til at henvende sig til en fra den nye klub. Vi vil meget gerne have billeder, evt. vedtægter, flag, bannere og hvem de tidligere formænd har været.
Vi håber at nogle af medlemmerne af den tidligere fanklub, har lyst til at støtte op om den nye.
Hvorfor hedder foreningen "THE RED SCOTTISH"
Mange vil måske spørge hvorfor fanklubben hedder "The Red Scottish". I 30'erne hvor Vejen opnåede sit bedste resultat nogensinde med en 6. plads i den bedste fodboldrække, blev holdet kaldet "De Jyske Skotter" fordi de spillede i den dengang besnærende skotske stil. Så når fanklubben hedder "The Red Scottish" er det af historiske grunde og klubtrøjens farve.
Som en lille oplysning kan nævnes at Vejen SF er en af Danmarks ældste eksisterede klubber.
Tidligere formænd for "THE RED SCOTTISH"
Af tidligere formænd for fanklubben som vi har kendskab til kan nævnes:
Allan Bække (idag kendt pokerspiller)
Thomas Christensen
Casper Pagh
Simon Birk
Vedtægter for "THE RED SCOTTISH"
Vedtaget på stiftende generalforsamling 03.04.2009
FORENINGEN:
§1 Foreningens navn er ”The Red Scottish”. Dens hjemsted er Vejen Kommune.
§2 Foreningens formål er at give Vejen Sports Forenings førstehold den bedst mulige opbakning
ved at skabe fest og stemning til Vejen SF's kampe, såvel ude som hjemme. Herunder er også
at skabe rammerne for socialt samvær medlemmerne imellem, så at alle føler sig velkommen.
§3 Foreningen er politisk og religiøst neutral.
§4 Foreningen tager helt og fuldt afstand fra alle former for vold, hærværk, rascime og brud på diverse stadions regler i øvrigt. Foreningen opfordrer alle medlemmer til at udvise ”god og venlig” adfærd på såvel hjemmebane og udebane. Dette både overfor det modstanderens spillere, trænere, publikum og for kampens dommere.
§5 Såfremt foreningen får medlemmer nok, er det målet at bliver medlem af Danske Fodbold Fanklubber (DFF) (Foreningen skal have mindst 25 betalende medlemmer)
MEDLEMSKAB:
§6 Som medlem kan optages enhver person, der retter henvendelse herom.
§7 Alle medlemmer registreres med navn, adresse, fødselsdato og medlemsnummer. Alle medlemmer får et medlemskort.
§8 Bestyrelsesen kan ved flertals afstemning afvise en indmeldelse, når særlige forhold giver anledning dertil. Bestyrelsen kan på samme måde ekskluderer et medlem. Eksempler på handlinger der kan medføre afvisning/eksklusion kan være vold, hærværk eller anden ”dårlig” opførsel. Bestyrelsen kan også vælge at give en advarsel.
§9 Æresmedlemmer kan kun udnævnes, hvis den samlede bestyrelse stemmer herfor.
KONTINGET:
§10 Foreningens kontingent fastsættes for et år af gangen af den til enhver tid siddende bestyrelse.
§11 Kontingent opkræves forud for sæsonstart. Det vil sige ved forårs turneringsdelens start. Enhver som ikke rettidig betaler kontingent er ikke længere at betragte som medlem af foreningen
GENERALFORSAMLING:
§12 Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
§13 Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i februar/marts måned forud for sæsonstart, og indkaldes med mindst 3 ugers varsel ved opslag på foreningens hjemmeside.
§14 Indkomne forslag til behandling på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 1 uge før generalforsamlingen.
§15 Stemmeret ved generalforsamling har alle medlemmer, som i efteråret før generalforsamlingen samt medlemmer som har betalt før generalforsamlingen i foråret. Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.
§16 Æresmedlemmer kan uden stemmeret overvære generalforsamlingen.
BESTYRELSEN:
§17 Der vælges 5 medlemmer til bestyrelsen, samt to suppleanter. Som alle er på valg hvert år. Suppleanter kan uden stemmeret overvære bestyrelsesmøder. Til bestyrelsen kan vælges alle fra medlemsskaren. Mindst en af de valgte skal dog være over 18.
§18 Bestyrelsen består af en formand, næstformand, kasserer og to menige medlemmer. Er formanden under 18 år, tegnes foreningen udadtil hvor dette er krævet, af højst rangerende medlem af bestyrelsen som er over 18.
§19 Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter foreningen i forhold til lovene.
§20 Ingen af foreningens medlemmer hæfter personligt for foreningens forpligtelser
REGNSKAB:
§21 Foreningens regnskabsår er kalenderåret
§22 Driftsregnskab og status forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse.
§23 Driftsregnskab og status skal ligge til gennemsyn for foreningens medlemmer på generalforsamlingen
GENERALFORSAMLINGENS DAGSORDEN:
§24 Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte flg. punkter:
• Valg af dirigent
• Valg af referent og stemmetæller
• Bestyrelsens beretning
• Fremlæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse, samt budget for det kommende år
• Indkomne forslag
• Valg til bestyrelsen
• Valg af revisor
• Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
• Eventuelt
GENERALFORSAMLINGENS LEDELSE:
§25 Generalforsamlingen vælger sin dirigent, som påser, at foreningens vedtægter er overholdt i forbindelse med indkaldelsen til generalforsamlingen, samt leder denne.
§26 Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. (se dog §31 og 33)
§27 Hvis blot et medlem begærer skriftlig afstemning, skal dirigenten sørge for, at dette sker.
§28 Generalforsamlingens beslutninger føres til protokol og offentliggøres efterfølgende på hjemmesiden .
EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING:
§29 Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når et flertal af bestyrelsen finder dette nødvendigt, eller når mindst 20% af foreningens medlemmer skriftligt fremsætter krav herom til bestyrelsen ledsaget af et dagsordensforslag.
§30 Den ekstraordinære generalforsamling indkaldes med mindst 2 ugers varsel. Indkaldelsen sker ved opslag på hjemmesiden og ledsaget af et dagsordensforslag.
ÆNDRING AF VEDTÆGTER OG FORENINGENS OPLØSNING:
§31 Ændringer af vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.
§32 Forslag til ændringer af vedtægterne skal fremgå af dagsordenen.
§33 Foreningen kan opløses, når mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer herfor på 2 af hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ekstraordinær, og med mindst 4 ugers mellemrum.
§34 En eventuel formue, vil ved opløsning af foreningen blive givet til Støtteklubben for Vejen SF.
Som vedtaget den 3/4 2009